Jeg er en af "Strømpefeen" Ingeborgs døtre, måske du har set min mor gå rundt i verden, mens hun strikker sine strømper (- ja - hun går på gaden og strikker), altid smilende og med tid til at snakke med eventuelle interesserede.
Jeg gør det (i perioder) selv i at filte, sy, hækle, bage kager og selvfølgelig også at strikke, - dog ikke strømper og ikke på gader og stræder ;)
Her vil der komme lidt om livets gang i mit og min families liv.



all rights reserved (c)

lørdag den 30. juli 2011

En dejlig sommerdag ved Svendborgsund.

Min svigermor er lige blevet 70 år, så hun har inviteret på weekend i Christiansminde. Sikke en udsigt, sikke et sted og sikke et vejr.




Fra hotelværelset



Calle kigger efter krabber.



En kæmpe krabbe blev fanget!




Kage til farmor, udenpå og inden i!!!



Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Myrehøjvej,Svendborg,Danmark

torsdag den 28. juli 2011

bukse amok...

Det er ikke sådan jeg pludselig får lokket symaskinen op ad kælderen...!

og så blev jeg jo inspireret af dels Lis  og af damerne på Slyngebarn, så jeg fik lige lavet et hav af bukser, - nogle bedre end andre ;)






søndag den 24. juli 2011

Søndag på godt og ondt.

I dag gik turen over Storebælt igen igen, denne gang dog kun Chr og jeg. Vi skulle til barnedåb i Hvidovre. Vi valgte ikke at tage ungerne med, men bare nyde en hyggelig dag sammen.

3 små drenge skulle døbes, så kirken var godt fyldt. Aldrig i mit liv har jeg set en præst hælde SÅ meget vand i håret på de små pus. Normalt virker det bare som et par symbolske dråber i håret, måske en lille buet hånd, men her var vi uden i en 2 hånds ØSE teknik, så det næsten lød som et vandfald da vandet løb fra hovedet ned i døbefonden igen! Dette skete 2 gange per barn! Så nu behøver ingen af de drenge at vaske hår de næste mange dage, uger, år????

Efter dette chok, gik den kvindelige præst i gang med sin prædiken, og her et lidt små kikset forsøg på at være ung med de unger.... og det hele mundede ud i at hun spillede (Everything I do) I do it for you, af Bryan Adams, som en sang som kunne være Peters sang til Jesus.
Jeg ved ikke rigtigt, - det er ikke for at skulle nedgøre hende, men det virkede bare ikke rigtigt! Lidt som et show fordi der nu var mange i kirke...!

Dog vil jeg sige at de havde sørget for at der under altergangen var mulighed for at tænde et lys for Norge. - og det var meget smukt.
Her et lille udsnit af lysene.



Barnedåben gik ellers fint, "vores" 2 dåbsbørn klarede det helt fantastisk. Og bagefter var det dejlig mad og hygge hos min venindes søster.

En dejlig dag, men også både sørgelig, undrende og glædelig...!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 23. juli 2011

Norge!

Mine tanker og medfølelse går til alle i Norge.

Hvor er det forfærdeligt.

Slut i sommerhuset for denne gang.

Det har som altid været dejligt, men det gamle hus kan snart ikke mere, og bliver nød til snart at få en ansigtsløftning!
Men hyggeligt er det med udsigt til vores meget søde naboers gamle traktor.




Jeg har fået hæklet det lille barne fly tæppe færdigt og glæder mig til at forære det væk på søndag.



Og når noget er færdigt, ja så må noget nyt jo begynde... Så jeg er startet på at strikke en hurtig vendekjole til Najsen i noget lækkert tilbudsgarn fra tanterne i hør og bomuld, billede kommer senere. - og jeg er startet på endnu en poncho -denne gang i regnbue farvet Kaunigarn også fra tanterne




torsdag den 21. juli 2011

Sommeren kom alligevel til Skive











Posted using BlogPress from my iPhone

Fredag i København

I fredags havde jeg en skøn skøn dag i København. Først en hyggelig morgen med pandekager som min svigerinde havde haft tid og overskud til at kokkerere! Senere tog vi (alle 4) afsted på togtur!!! (vi ville egentligt have været afsted torsdag, men vejret var ikke lige med os... )


For en togtur skal man jo helst på når man er i Kbh og hedder Calle! Så afsted med Kystbanen fra Nivå til Nørreport, videre med metro til lufthavnen og så retur til Kongens Nytorv.
Calle blev meget overrasket over at man kunne se Sommer Sumarum teltet, for "ligger det ikke på Ramasjang øen?"

Vi gik en hurtig tur mod Nørreport igen med stop hos Agnes Cupcakes og Mac D!!!


Fra Nørreport gik det retur til Nivå med Kystbanen.


Kl 15.30 mødtes jeg med min søde veninde Maria for at få lidt mad mm inden vi skulle i Parken ;)

Det blev til skøn sushi og senere et par øl på en god gammel kending Theodors... Inden den stod på









Og sikke en aften det blev! Det var så super fedt, og drengene (kan man egentligt kalde mænd på 40+ det????) var top cool og lige til at spise! (okay blev nok grebet af en stemning).

Vildt surt for alle dem som gik glip af dem lørdag.



- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 20. juli 2011

Mit overforbrug....

Jeg har et overforbrug, eller rettere jeg har overforbrug!!!!!
Og det har taget helt overhånd i løbet af de sidste par uger, jeg bruger alt alt alt for mange penge... (det går ikke), jeg spiser alt for meget af det usunde, hvilket betyder at jeg kan kysse de 8 kg farvel som jeg havde tabt mig, og starte igen (dog er det "kun" halvdelen som er røget på igen!), og mit overforbrug af Cola er bestemt heller ikke blevet mindre!

SÅ NU må det stoppe igen. Festen er forbi og lige om lidt er ferien slut, jeg skal igang med at forberede mig til næste skoleår... Så I PROMISE, at nu..... Skal det være slut med at æde som et svin og at bruge så mange penge! Colaen får ikke en kold tyrker, men bliver modereret!!!






- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 19. juli 2011

I går fik vi besøg, her i sommerhuset, af min mor "strømpefeen". Super skønt, vi har ikke set hende i lidt over en måned, så der var glade børn til at tage i mod hende...

Da vi efter aftensmaden fandt henholdsvis strikketøj (strømper) og hækletøj frem, bliver det pludseligt meget tydeligt hvor meget jeg ligner min mor! Og det skræmmer mig til dels, men gør mig også glad og stolt!
Da jeg blev 40 år lige for et øjeblik siden, holdt nogle gode veninder taler for mig, og mange af de ting de sagde, kunne være sagt om min mor!
Når jeg så ser på Naja, ser på den måde hun tusser rundt, synger om alt hvad hun ser, går oftest lige i hælene på sin storebror, og vil bare gerne kunne alle de ting han kan - ja, så er det jo fuldstændigt som min egen barndom!



Så det tegner jo godt for fremtiden.... Altså hvis bare hun kan komme bedre igennem teenage årene med mindre oprør end jeg gjorde... Jeg er ikke sikker på at Chr vil overleve turen ellers!!!!



- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 17. juli 2011

Regnvejr i sommerhuset.

Så kan jeg få hæklet lidt ;) Calle spiller Shrek på hans IPod, Naja sovet middagslur, Chr er i bad og jeg hygger med te ;)




- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Sundsørevej,Roslev,Danmark

torsdag den 14. juli 2011

Ferie ferie ferie

Åhhh ferie er skønt, også selv om det regner! I dag kom vi for alvor i gang med vores fælles ferie og er taget turen til Sjælland, for at besøge min ene bror med familie. "vildt - det tog jo ingen tid at køre herover!" sagde Calle efter at have sovet siden vi kørte på motorvejen i Odense til vi kørte af igen i Nivå!
Fætrene (9, 11 og 13 år) er en del ældre end mine unger (2 og 4 år), men de hygger sig vildt godt sammen. Så alle er glade! Og jeg får mulighed for at hækle lidt på en barnedåbsgave.



- dette er godt nok taget sidst vi var sammen, men det er Naja med en af fætrene Peter!

I morgen står den på togtur!!! Hvor ved vi ikke endnu, men tog skal vi ud og køre ned ;)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Åtoften,Nivå,Danmark

søndag den 10. juli 2011

Respekt til single mødre!

Hver gang jeg når til Søndag i den uge hvor Chr har aften/weekend vagt tænker jeg... "godt jeg ikke er singlemor" Denne weekend har været særlig "hive tænder ud" fordi jeg er blevet ramt af en gang sommer influenza!!! Her har jeg ellers været så glad for at jeg slap i vinter, men øv nu står den på snot, tør hoste, ondt i ørerne og feber! - så er det man mangler en "kones første og anden sygedag". Desværre ikke, så i går hed den fra 8.30-21.00 og i dag 10.30-23!
Men så står den også på ferie fra i morgen, og det bliver dejligt.

Nåh men respekt til jer alene-mødre som er alene hver dag! I fortjener en ordenlig krammer!

Nu ser jeg frem til om 4 timer når de 2 banditter forhåbenligt ligger og sover som de skønne børn de oftest er.




- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 9. juli 2011

Ny poncho til Naja

Og på trods af at det er ret varmt så er den på hele tiden... Oven på nattøjet som nægtes af!




- Posted using BlogPress from my iPhone

Nu står den på sommerferie...

I går havde Calle og Naja officielt den sidste dag i BH/VG inden sommerferien, - de har godt nok ikke lige været der så meget i denne uge, men nu har de altså rigtigt ferie. På mandag har Christian også ferie i 2 uger, og det bliver dejligt at kunne lave lidt sammen hele familien. Det bliver lidt København til min familien og lidt Skive til Chr. familie, det er så heldigt at min familie har et gammelt sommerhus i Sundsøre ca 20 km fra Skive... Så vi kan være rigtigt meget sammen med Farmor og Farfar uden at crowde dem.


I dag vågnede jeg med ondt i halsen, ondt i ørerne og snot over det hele... hurra for den danske sommer!
Så mega underskudsmoren, vil se at tage sig sammen og se om jeg kan lokke mine unger ud, inden det bliver regnvejr igen.

God sommer dag!

onsdag den 6. juli 2011

De skulle have været brugt som små hygge gaver....

Men det syntes Naja ikke ;)




Søstrene Grene har virkeligt nogle fede ting nogle gange. Og tak til Karen, for at give gode tips ;)




- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 4. juli 2011

Status

For 10 år siden havde jeg en stor krise på lige netop denne dag. Jeg kunne slet slet ikke overskue at blive 30 år. Måske især fordi der hvor jeg var i mit liv, slet ikke stammede overens med hvor jeg havde troet jeg ville være! Jeg havde altid forestillet mig at når jeg blev 30 ville jeg være færdig med min uddannelse, have min. et barn, en mand og liv "som voksen!" men da jeg vågnede på min 30 års fødselsdag var der kun 1 ting som passede - jeg var nemlig blevet færdig om lærer et par år før, resten - ja det passede ikke, jeg var godt nok lidt kæreste med Søren, men det vidste vi godt begge ikke var rigtigt.....

Nu i dag blev jeg vækket af mine 2 fantastiske børn og min dejlige mand, jeg har et arbejde som giver mig udfordringer, er beriget med mange gode veninder og venner og har et skøn forhold til min familie.
Jeg er faldet rigtigt godt til i min nye by Odense og nyder vores lille dukkehus!

- senere vil jeg ud og ligge lidt i min nye hængekøje! så bliver livet vist ikke meget bedre!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Carl Lunds Vej,Odense,Danmark

Næsten 40 år!

Sikke dog en helt igennem fantastisk weekend. I torsdags meget sent kom min bror, svigerinde og 2 af hans drenge til Odense. Fredag var det hans fødselsdag, så vi spiste hygge morgenmad sammen inden de tog Calle med på tur til Sønderjylland for at hente deres yngste dreng fra Nørd-Camp! Calle fik lov til at se et vildt show med de 2 Store Nørder og han fik lov til at møde sine helt store idoler Kåre og Emil. En stor dag for en dreng på 4 1/2 år.

Jeg brugte dagen hjemme med at bage og bage og bage og bage og så også lige bage!


Men det var hyggeligt og det er jo noget af det jeg synes er rigtigt sjovt.

Her er et billede af den næsten færdige kage lavet af nødde/chokolade bunde med hvid chokolade creme og passionsfrugts fromage inden i.



 Desuden havde jeg bagt et hav... der var vel ca 200 mini cupcakes lavet af death by chocolate og en ganske almindelig grundopskrift på muffins med hindbær og chokolade. Ovenpå var der med lyserød en ganske almindelig smørcreme, mens de hvide var lavet med smøreost, smør, flourmelis og lime.



Efter et meget hyggeligt fødselsdags ang. hos min søster for min bror fredag aften, gik turen igen i køkkenet mens min bror og hans ældste var søde at hjælpe med at sætte sukkerperler på de blomster jeg også havde nået at lave i løbet af dagen.






Lørdag var så dagen.... dagen hvor ca 100 gode venner inkl. deres afkom skulle til have fest hos os i anledningen af min 40 års fødselsdag... og hvad vågner man så op til... regn og regn og regn... så er gode råd dyre, men heldigvis havde vi en pavillon liggende af min svigerfars og så havde en god veninde også lige en... og vupti, vi slap for at aflyse!





Dagen endte med at blive lige som jeg havde ønsket mig, (dog uden det helstegte lam, da det var umuligt på grund af vejret), ungerne hyggede sig - der var ingen som var sure, drillede eller andet, så på trods af at der var 30+ unger i en alders spredning fra næsten 2 til 14, hyggede de sig - en udlejnings slush ice maskine var helt klart en succes....

og de voksne, de hyggede sig også. Jamen så bliver det ikke bedre.
Jeg føler mig meget heldig fordi jeg har så gode venner og veninder, kollegaer og familie, som har lyst til at bruge en regnvejrs dag i haven, og som i den grad har forkælet mig med taler, sang og fantastiske gaver.
men nu må jeg hellere gå i seng, så jeg kan være bare lidt frisk når jeg bliver vækket meget tidligt i morgen på min 40 års fødselsdag.
tak fordi du læste med og var du med i lørdags, så mange gange tak fordi du var med til at gøre min fødselsdagshavefest lige som jeg allerhelst ville have min dag.