Jeg er en af "Strømpefeen" Ingeborgs døtre, måske du har set min mor gå rundt i verden, mens hun strikker sine strømper (- ja - hun går på gaden og strikker), altid smilende og med tid til at snakke med eventuelle interesserede.
Jeg gør det (i perioder) selv i at filte, sy, hækle, bage kager og selvfølgelig også at strikke, - dog ikke strømper og ikke på gader og stræder ;)
Her vil der komme lidt om livets gang i mit og min families liv.



all rights reserved (c)

torsdag den 15. december 2011

Calle var sur...!

I går aftes var Calle sur på mig... meget sur... han var sur over at Christian og jeg skal til møde i Børnehaven i dag, og han skal ikke med! Men vi skal tale om ham! Det er han sur over. 
Det kan man jo som sådan sagtens forstå, det som er lidt interessant er hans retorik når han bliver sur...! 

Det er ikke som nogle børn siger "dumme mor", nej det er 
"jeg synes vores hus er grimt, jeg vil ikke bo i sådan et grimt hus!" - 
"hvad er det du synes er grimt Calle?" 
"det hele, ALT, jeg vil flytte!" 
"Hvilket et hus synes du så vi skal bo i?" 
"Det ved jeg ikke, bare ikke dette!" 

Godt så...! 
I morges sagde han;
"Mor, det der jeg sagde med huset i går, det er altså ikke rigtigt, jeg var bare meget sur på dig!"

Vi skal til møde med BH fordi vi er meget i tvivl om Calle skal i skole til sommer, eller skal følge med hans årgang og starte i sommeren 2013. Der er så mange fordele og ulemper ved begge muligheder. Nogle gange ville det være dejligt med en kikkert ind i fremtiden for at se hvordan éns store valg i livet kommer til at påvirke livet! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar