Jeg er en af "Strømpefeen" Ingeborgs døtre, måske du har set min mor gå rundt i verden, mens hun strikker sine strømper (- ja - hun går på gaden og strikker), altid smilende og med tid til at snakke med eventuelle interesserede.
Jeg gør det (i perioder) selv i at filte, sy, hækle, bage kager og selvfølgelig også at strikke, - dog ikke strømper og ikke på gader og stræder ;)
Her vil der komme lidt om livets gang i mit og min families liv.



all rights reserved (c)

fredag den 29. april 2011

Pyha, - så er det næste weekend...

Jeg synes det har været lidt op ad bakke i denne uge, - jeg har bare fået sagt de forkerte ting og misforstået. Men jeg vælger at tro på at NU er det ovre, der er faldet ro på igen og nu er det bare at se fremad. I denne forbindelse måtte jeg gøre mig et forkæl mig selv køb ;) det blev til de mest fantastiske bukser fra Danefæ, som jeg allerede ved jeg kommer til at leve i hele sommeren. Dejligt når impuls "jeg trænger til forkælelses" køb rammer plet :)


Vi havde en skøn påske som blev afsluttet med "kaffeklubben" med afkom på besøg, og det var så hyggeligt, vi var sammen i mange mange timer, og det kan vel tælles på 1 hånd det antal, mindre konflikter, der var i mellem de 11 børn i alderen fra ca 12 og helt ned til 1 år som var med.
Vi siger det hver gang vi er sammen, - "vi ses for sjældent". Men selv om det så måske ikke er så ofte vi ses, som vi alle kunne have lyst til, så giver det jo en kæmpe energi boost hver gang vi er sammen. Det er bare så befriende at kunne være bare MIG, og sige lige hvad jeg tænker (og her bliver jeg ikke misforstået...!).


Jeg er kommet i gang med at hækle nogle af de fine vimpler som Karen Klarbæk har lavet, og jeg håber de kommer til at pynte i haven til min snart opkommende runde fødselsdag. Billeder kommer i morgen. :)

1 kommentar:

  1. Puha, kender godt de perioder! Man synes bare at uanset, hvad man gør og sige er det bare forkert - men som du siger; det er heldigvis bare at kigge fremad. Så håber weekenden og næste uge bliver fantastisk:-)

    SvarSlet