Jeg er en af "Strømpefeen" Ingeborgs døtre, måske du har set min mor gå rundt i verden, mens hun strikker sine strømper (- ja - hun går på gaden og strikker), altid smilende og med tid til at snakke med eventuelle interesserede.
Jeg gør det (i perioder) selv i at filte, sy, hækle, bage kager og selvfølgelig også at strikke, - dog ikke strømper og ikke på gader og stræder ;)
Her vil der komme lidt om livets gang i mit og min families liv.



all rights reserved (c)

lørdag den 30. juli 2011

En dejlig sommerdag ved Svendborgsund.

Min svigermor er lige blevet 70 år, så hun har inviteret på weekend i Christiansminde. Sikke en udsigt, sikke et sted og sikke et vejr.




Fra hotelværelset



Calle kigger efter krabber.



En kæmpe krabbe blev fanget!




Kage til farmor, udenpå og inden i!!!



Posted using BlogPress from my iPhone

Location:Myrehøjvej,Svendborg,Danmark

torsdag den 28. juli 2011

bukse amok...

Det er ikke sådan jeg pludselig får lokket symaskinen op ad kælderen...!

og så blev jeg jo inspireret af dels Lis  og af damerne på Slyngebarn, så jeg fik lige lavet et hav af bukser, - nogle bedre end andre ;)






søndag den 24. juli 2011

Søndag på godt og ondt.

I dag gik turen over Storebælt igen igen, denne gang dog kun Chr og jeg. Vi skulle til barnedåb i Hvidovre. Vi valgte ikke at tage ungerne med, men bare nyde en hyggelig dag sammen.

3 små drenge skulle døbes, så kirken var godt fyldt. Aldrig i mit liv har jeg set en præst hælde SÅ meget vand i håret på de små pus. Normalt virker det bare som et par symbolske dråber i håret, måske en lille buet hånd, men her var vi uden i en 2 hånds ØSE teknik, så det næsten lød som et vandfald da vandet løb fra hovedet ned i døbefonden igen! Dette skete 2 gange per barn! Så nu behøver ingen af de drenge at vaske hår de næste mange dage, uger, år????

Efter dette chok, gik den kvindelige præst i gang med sin prædiken, og her et lidt små kikset forsøg på at være ung med de unger.... og det hele mundede ud i at hun spillede (Everything I do) I do it for you, af Bryan Adams, som en sang som kunne være Peters sang til Jesus.
Jeg ved ikke rigtigt, - det er ikke for at skulle nedgøre hende, men det virkede bare ikke rigtigt! Lidt som et show fordi der nu var mange i kirke...!

Dog vil jeg sige at de havde sørget for at der under altergangen var mulighed for at tænde et lys for Norge. - og det var meget smukt.
Her et lille udsnit af lysene.



Barnedåben gik ellers fint, "vores" 2 dåbsbørn klarede det helt fantastisk. Og bagefter var det dejlig mad og hygge hos min venindes søster.

En dejlig dag, men også både sørgelig, undrende og glædelig...!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 23. juli 2011

Norge!

Mine tanker og medfølelse går til alle i Norge.

Hvor er det forfærdeligt.

Slut i sommerhuset for denne gang.

Det har som altid været dejligt, men det gamle hus kan snart ikke mere, og bliver nød til snart at få en ansigtsløftning!
Men hyggeligt er det med udsigt til vores meget søde naboers gamle traktor.




Jeg har fået hæklet det lille barne fly tæppe færdigt og glæder mig til at forære det væk på søndag.



Og når noget er færdigt, ja så må noget nyt jo begynde... Så jeg er startet på at strikke en hurtig vendekjole til Najsen i noget lækkert tilbudsgarn fra tanterne i hør og bomuld, billede kommer senere. - og jeg er startet på endnu en poncho -denne gang i regnbue farvet Kaunigarn også fra tanterne




torsdag den 21. juli 2011

Sommeren kom alligevel til Skive











Posted using BlogPress from my iPhone

Fredag i København

I fredags havde jeg en skøn skøn dag i København. Først en hyggelig morgen med pandekager som min svigerinde havde haft tid og overskud til at kokkerere! Senere tog vi (alle 4) afsted på togtur!!! (vi ville egentligt have været afsted torsdag, men vejret var ikke lige med os... )


For en togtur skal man jo helst på når man er i Kbh og hedder Calle! Så afsted med Kystbanen fra Nivå til Nørreport, videre med metro til lufthavnen og så retur til Kongens Nytorv.
Calle blev meget overrasket over at man kunne se Sommer Sumarum teltet, for "ligger det ikke på Ramasjang øen?"

Vi gik en hurtig tur mod Nørreport igen med stop hos Agnes Cupcakes og Mac D!!!


Fra Nørreport gik det retur til Nivå med Kystbanen.


Kl 15.30 mødtes jeg med min søde veninde Maria for at få lidt mad mm inden vi skulle i Parken ;)

Det blev til skøn sushi og senere et par øl på en god gammel kending Theodors... Inden den stod på









Og sikke en aften det blev! Det var så super fedt, og drengene (kan man egentligt kalde mænd på 40+ det????) var top cool og lige til at spise! (okay blev nok grebet af en stemning).

Vildt surt for alle dem som gik glip af dem lørdag.



- Posted using BlogPress from my iPhone