Jeg er en af "Strømpefeen" Ingeborgs døtre, måske du har set min mor gå rundt i verden, mens hun strikker sine strømper (- ja - hun går på gaden og strikker), altid smilende og med tid til at snakke med eventuelle interesserede.
Jeg gør det (i perioder) selv i at filte, sy, hækle, bage kager og selvfølgelig også at strikke, - dog ikke strømper og ikke på gader og stræder ;)
Her vil der komme lidt om livets gang i mit og min families liv.



all rights reserved (c)

fredag den 15. november 2013

Strømpefeen er blevet syg.

Det er længe siden jeg har fået skrevet, - der skete for mange ting, som gjorde at jeg bare ikke havde overskud til at skrive på bloggen… eller måske blev det bare ligegyldigt. 

Det vigtigste i mit liv lige nu, er nok min mors sygdom. 

Hun har desværre fået diagnosen ALS i maj 2013. Det er en sygdom som angriber nervecellerne i rygmarven og hjernen, og det betyder at musklerne dør… desværre er min mors sygdom meget aggressiv, så det går stærkt. 
F.eks. strikker hun stort set ikke mere. - og det er hårdt at se at hun ikke har kræfter til det mere. 

Men hun er ved godt humør stadig, selv om det nu er med vejrtrækningshjælp, og går med tanker om at få sonde i maven.