Jeg er en af "Strømpefeen" Ingeborgs døtre, måske du har set min mor gå rundt i verden, mens hun strikker sine strømper (- ja - hun går på gaden og strikker), altid smilende og med tid til at snakke med eventuelle interesserede.
Jeg gør det (i perioder) selv i at filte, sy, hækle, bage kager og selvfølgelig også at strikke, - dog ikke strømper og ikke på gader og stræder ;)
Her vil der komme lidt om livets gang i mit og min families liv.



all rights reserved (c)

torsdag den 29. december 2011

ny vendekjole til Naja

image
82 ender .... 82 ender skulle jeg hæfte!!! jeg som hader at hæfte ender!!!


Naja har fået endnu en kjole, igen i Kaunigarn - købt hos tante grøn sammen med knapperne.

den er strikket efter den opskrift jeg har liggende herinde, og jeg er blev meget godt tilfreds ;) det er Naja også.



Naja i sin kjole

image
her er hun i kjolen uden på nattøj ;)

onsdag den 28. december 2011

Det driller mig....!

Altså denne side... jeg har mistet både den ene og den anden gadget på siden, og lige gyldigt hvad jeg gør, så vil de ikke tilbage igen... hvad er det der sker??? øv øv øv...!


Men ellers går det godt. Det har været en god jul og et par dejlige fridage i disse dage, Chr arbejder, men ungerne og jeg holder fri.

I dag havde vi besøg af Strømpefeen, og jeg fik lavet fødselsdagsgaven færdig til niecen.
I morgen står den på hygge med en god veninde og hendes skønne børn.

Jeg får lavet nogle ting, bare ikke vist dem her, dog vil jeg se om ikke jeg kan sætte lidt billeder ind fra telefonen.

godt nytår til alle, pas nu på jer selv og jeres.

knus

torsdag den 15. december 2011

Calle var sur...!

I går aftes var Calle sur på mig... meget sur... han var sur over at Christian og jeg skal til møde i Børnehaven i dag, og han skal ikke med! Men vi skal tale om ham! Det er han sur over. 
Det kan man jo som sådan sagtens forstå, det som er lidt interessant er hans retorik når han bliver sur...! 

Det er ikke som nogle børn siger "dumme mor", nej det er 
"jeg synes vores hus er grimt, jeg vil ikke bo i sådan et grimt hus!" - 
"hvad er det du synes er grimt Calle?" 
"det hele, ALT, jeg vil flytte!" 
"Hvilket et hus synes du så vi skal bo i?" 
"Det ved jeg ikke, bare ikke dette!" 

Godt så...! 
I morges sagde han;
"Mor, det der jeg sagde med huset i går, det er altså ikke rigtigt, jeg var bare meget sur på dig!"

Vi skal til møde med BH fordi vi er meget i tvivl om Calle skal i skole til sommer, eller skal følge med hans årgang og starte i sommeren 2013. Der er så mange fordele og ulemper ved begge muligheder. Nogle gange ville det være dejligt med en kikkert ind i fremtiden for at se hvordan éns store valg i livet kommer til at påvirke livet! 


fredag den 9. december 2011

Ny poncho, denne gang til mig selv!

Jeg faldt over noget super lækkert garn hos Yarnfreak.dk

Det krævede store pinde, så det fik det ;) først strikkede jeg er ribhals, lukkede af, og hæklede så videre (på de største pinde jeg havde) ud i det blå... Jeg måtte pille lidt op, og ved at jeg vil gøre noget anderledes hvis jeg laver en mere, men glad er jeg nu blevet for den.

Her et pic af den, vil prøve at få taget et med den op i morgen.



- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 8. december 2011

Besøg af Nissen Julius

I Calles børnehave får de hvert år besøg af et sæt frække drillenisser (Julie og Julius), de ankommer hvert år 1. December fordi julemanden skal gave ro til at lave julegaver.
Calle har hvert dag siddet på stikke i bare spænding om hvem de ville hjem til.
I dag ville Julius hjem til en dreng som var vild med fodbold og havde en lillesøster som starter med N!!!


Lige nu ligger Julius trygt i favnen på Calle, men snart skal Julius til fest med de andre nisser i huset ;)








Og så lige lidt pasta i støvlerne bare for at der også bliver drillet lidt ;)

Hvor er det skønt at se sådan en glæde i en stolt dreng!


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 7. december 2011

nye strømper.

image
Jeg er blevet beriget med nye sokker... "Strømpefeen" har strikket nogle nye fantastiske nogle af slagsen.

And I luv them!!!

neon farvede og så meget MIG

torsdag den 1. december 2011

så må man jo prøve noget andet...

måske iblogger kan blive min nye bedsteven!!!


Jeg synes at Blogpress driller mig...

Åhh det er så irriterende når man har skrevet et indlæg, og så forsvinder det fordi blogpress er dum og driller...!

Af en eller anden grund så vil programmet ikke lade mig "manage" mine indlæg... så falder den bare ud!

træls! er der andre som har det problem?