Jeg er en af "Strømpefeen" Ingeborgs døtre, måske du har set min mor gå rundt i verden, mens hun strikker sine strømper (- ja - hun går på gaden og strikker), altid smilende og med tid til at snakke med eventuelle interesserede.
Jeg gør det (i perioder) selv i at filte, sy, hækle, bage kager og selvfølgelig også at strikke, - dog ikke strømper og ikke på gader og stræder ;)
Her vil der komme lidt om livets gang i mit og min families liv.



all rights reserved (c)

søndag den 30. januar 2011

Fødselsdags hygge.

I denne weekend havde vi besøg fra København, "de skøre fætre" og en kusine med deres forældre kom for at fejre Calle og Najas fødselsdag (Naja har fødselsdag om 2 uger). Det var som altid meget meget hyggeligt, - og helt utroligt at opleve hvordan de 7 børn (i denne omgang var der kun 7) i alderen fra næsten 2 (Naja) til 13 år (Lukas), som i den grad er glade for at være sammen, og der er slet ingen konflikter, på trods af at vores lille hus ikke giver de store muligheder for plads.

Vi fik nydt kage for både Naja og Calle. Calle havde selv valgt at han ville have en monstertruck kage, og til min store overraskelse ville han ikke have tredimensionel kage, men blot en "banekage" med nogle biler på...  - det gjorde jo klart opgaven lettere ;)


Naja fik en Prinsesse kage, og den var hun slet godt tilfreds med. 




 Calle fik blandt andet en fed fed kælk, - heldigvis havde han prøvet sine fætres sidst vi var i København, så han vidste hvad og hvor fed den var, - så det gjorde ikke helt så meget som det kunne have gjort at der ikke var nok sne til at kælke.

- og så var "Strømpefeen" Ingeborg jo også med, - og jubiii der faldt nye strømper af til os alle 4. Christian og Calle har fået ens, og her er Najas og mine. 



I dag har vi nydt søndagen med wii, håndbold og leg. Calle har nu fundet ud af at bruge tastaturet til andet end at spille, og kunne i dag fremvise at han kunne skrive sit eget navn, Najas, mit og med hjælp også Christian. Sejt! Men som han sagde, - nu er jeg jo også blevet 4 år mor!

Da jeg spurgte ham om hvad havde været det bedste ved denne weekend (her forventede jeg måske han ville sige at han havde fået nogle flere fødselsdagsgaver), svarede han at Lukas, Peter, Mikkel, Pelle og Pippi havde været her. Ja så bliver det vist ikke bedre.


Kærligst Julie

En dejlig overraskelse i vuggestuen

I fredags da jeg kom ned for at hente Naja i vuggestuen, var der lavet et nyt tiltag. De super gode, dygtige og utroligt søde pædagoger havde sat billeder og tekst op med alle børnene på stuen. - og hold da op, hvor tror jeg alle forældre må have følt den samme stolthed som jeg gjorde.

Her er billede af hvad der var om Naja:








Skønt at det er sådan de ser min snart 2 åriges datter.

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 25. januar 2011

Calles fødselsdag.

Det er jo helt vildt som tiden flyver afsted, tænk at der allerede er gået 4 år siden den lille/store dreng kom ud og hilste på.

vi har haft en dejlig dag, hvor de gaver som jeg troede ville tage kegler skuffede.... eller måske bare ikke var det hit som jeg havde troet, men så var det jo heldigt at andre faldt i god smag.

I børnehaven stod den på muffins med blå glasur, og de faldt i god smag. Calle er ikke så god til at være i centrum for alles opmærksomhed, havde mest lyst til at gemme sig lidt, men klarede det hele fint.






hjemme kom farmor, farfar, nogle fætre og en kusine m.m.

en meget hyggelig aften, og 2 trætte børn er nu i seng, og jeg skal se 2. halvleg af håndboldlandskampen mellem Danmark og Sverige ;)


lørdag den 22. januar 2011

Nu med billede af min første hæklede dims

Her er et billede af min første hæklede dims ... Et armbånd - lidt stort.



I dag har vi fundet de store Hanaperler frem... Det fangede bestemt ikke Calle, men Naja forsøgte sig lidt frem...




Og vi vil også forsøge os med at putte nogle i ovnen, det bliver spændende.


Posted using BlogPress from my iPhone

Er lidt stolt...!

Jeg har i mange år været hækle "underudviklet" ;) Jeg har bare ikke kunne få det til at blive pænt eller egentligt fattet hvordan andre kunne hækle de fede ting de kunne... Men i aften er det simpelthen lykkedes mig at hækle et armbånd ... hurra hurra (og jeg klapper lige mig selv på skuldrene), med fantastisk hjælp fra Karen Klarbæks Verden: Karen Klarbæks Verden
Det skal dog også lige nævnes at Tina Mama T har været i gang IRL og lære mig det i flere omgange.. Tak!

Jeg mangler lige at sy en knap på, og det er måske ikke så smukt som det kunne blive ... Men det er mit og jeg har selv HÆKLET det.
Billede må komme i morgen, for nu vil jeg smutte i seng, - de 2 små synes jo nok ikke vi skal sove længe i morgen...!  


Kærligst Julie

torsdag den 20. januar 2011

Muffins og lidt nørkle hygge.

I aften var jeg til nørkle hygge hos en skøn veninde, desværre var der kommet et par afbud, men det betød jo bare ekstra "kaffe" til os 3 andre ;) Det er altid så dejligt at blive inspireret til at komme i gang med noget nyt, og nu VIL jeg i gang med at hækle. Så bring it on MamaT :)

I morgen eftermiddag skal puljen i vores gruppe af Bezzerwizzer turneringen på arbejdet afgøres, - desværre er mit holds rolle nok udspillet, - men på trods af det, så skal vi jo alligevel spille kampene færdige. - og det var jo så en god anledning til at få testet de muffins, som Calle mener han skal have med i børnehaven til hans fødselsdag.





Kærligst Julie

mandag den 17. januar 2011

17. januar, - den mest deprimerende dag???

Jeg har lige hørt i nyhederne at en englænder har regnet ud at den 17. januar skulle være den mest deprimerende dag på året.... Hmmmmmmm

Jeg vil ikke sige at jeg er deprimeret i dag, - men det er da gået op for mig at jeg skal passe på i forhold til stress. Den ligger og lurer, så jeg må se om ikke jeg kan få luften helt ned i lungerne så jeg kommer over det igen.

Så status er at den 17. januar ikke er en deprimerende, men en stressende dag. 

Kærligst Julie

lørdag den 15. januar 2011

Mine søde dejlige børn.

Der kan umuligt være noget bedre her i livet end at høre sine børn fortælle hinanden hvor meget de elsker hinanden. "Miiiiiiiiiiin Calle, kom ligge her på min pude!" og til det svare Calle "jeg elsker også dig Naja, du er så søøøøød!"
Så smelter man jo som mor.


Lige nu er vi i gang med at få det hele omkring de kommende fødselsdage til at gå op, - det er lidt svært når man har en meget stor familie og et meget lille hus. Men det skal nok gå. Vi klemmer os lidt sammen og så går det så fint. Mest af alt bekymrer det mig lidt at Calle forventer at jeg laver en Monstertruck kage. Men mon ikke jeg løser det også :)

Så bliver det lidt lettere med Naja for hun forventer ikke så meget endnu, så hun får en "dukke kage".



Jeg er lige blevet færdig med en fantastisk vendekjole i Kauni garn. Den er simpelthen blevet så smuk, og jeg glæder mig til at jeg kan lokke Naja i den.